§ 1 Navn
Foreningens navn er Nibe Gymnastikforening.
§ 2 Formål
Foreningens formål er: at arrangere gymnastik for små børn, piger, drenge, motionsdamer og motionsherrer.
§ 3 Hjemsted
Foreningens hjemsted er Nibe.
§ 4 Kontingent
Foreningens økonomi skabes gennem medlemmernes kontingentbetaling. Regnskabet følger kalenderåret.
§ 5 Kontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen, godkendes på generalforsamlingen.
Instruktører og bestyrelsesmedlemmer bliver kontingentfri ved deltagelse på
diverse hold i Nibe Gymnastikforening.
Instruktørens børn bliver kontingentfri ved deltagelse på diverse hold i Nibe
Gymnastikforening.
§ 6 Foreningens anliggende
Foreningens anliggende varetages af generalforsamlingen og bestyrelsen.
§ 7 Bestyrelse
Foreningens daglige ledelse varetages af formanden og 5 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene medlem, fungerer som næstformand og sekretær, det andet medlem som kasserer, som skal være myndig. Valgperioden er på 2 år. Der er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år på generalforsamlingen.
§ 8 Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt i løbet af marts eller april måned i forbindelse med afslutningen på sæsonens gymnastik.
1. Indvarsling sker med 14 dages varsel ved annonce på Facebook.
2. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
3. Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.
4. På den ordinære generalforsamlings dagsorden skal forefindes følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretninger
3. Regnskabet
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af revisor
8. Fastsættelse af kontingent for næste sæson
9. Eventuelt
5. Stemmeret af alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance og er fyldt 16 år. Stemmeretten kan kun udøves ved personlig fremmøde på generalforsamlingen.
6. Valgbar er ethvert medlem af foreningen, som har stemmeret og er fyldt 18 år inden 1. april s.å.
7. Ved afstemning på generalforsamlingen er simpelt flertal afgørende. I tilfælde af stemmelighed foretages ny afstemning. Såfremt ønske derom fremsættes, skal der være hemmelig afstemning. Ved personvalg stemmes der på det antal personer, der skal vælges.
§ 9 Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen.
§ 10 Til vedtagelse af ændringer i vedtægterne kræves simpelt stemmeflertal på ordinær generalforsamling.
§ 11 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme måde og med samme varsel som angives for den ordinære generalforsamling (§8)
§ 12 Til at forpligte foreningen kræves en underskrift af formanden i forbindelse med et bestyrelsesmedlem.
§ 13 Betingelse for medlemskab er at være interesseret i gymnastik og deltage aktivt i foreningens aktiviteter.
§ 14 Opløsning
Ved foreningens ophør må likvid formues ikke tilfalde enkeltpersoner. Generalforsamlingen bestemmer til hvilket formål foreningens midler skal anvendes, dog i samarbejde med Aalborg Kommune.
Godkendt på generalforsamlingen den 26. marts 2007
Journal
§ 5 ændret på ordinær generalforsamling den 26. marts 2008
§ 5 ændret på ordinær generalforsamling den 23. marts 2009
§ 2 ændret på ordinær generalforsamling den 22. marts 2010
§8, pkt. 1 er ændret på ordinær generalforsamling den 28. september 2020